Belgisk chokolade

Belgisk chokolade

Gennem næsten 20 år har vi arbejdet med belgisk chokolade, derfor ved vi mere end de fleste. Vi har gennem tiderne haft forskellige leverandører. For 8 år siden fandt vi producenten der leverede originale belgiske kvalitetschokolader til meget fornuftige priser. Vi har siden kun brugt denne producent. Bemærk at vi kun får produceret vores belgiske chokolader i Belgien og af de oprindelige råvarer.

Belgisk chokolade-luksus
Lækker luksus chokolade i guldæske

Belgisk Chokolade historie

De fleste steder i verden vil svaret være chokolade, hvis du spørger folk, hvad de tænker på, når du siger Belgien.

Historien om belgisk chokolade går helt tilbage til det 17. århundrede, hvor landet hørte under Spanien, og de spanske opdagelsesrejsende hjembragte kakao fra Sydamerika. På det tidspunkt var kakao en luksusdrik for de royale, adelen og kunstnere, som besøgte det kongelige hof i Bruxelles. Faktisk kan også historien om schweizisk chokolade føres tilbage til Bruxelles. Tre århundreder senere er Schweiz stadig Belgiens største konkurrent, når det handler om chokolade. I de efterfølgende århundreder blev chokolade mere og mere populær blandt befolkningen. I 1857 åbnede Jean Neuhaus en slikbutik i Bruxelles. Herfra solgte han bl.a. bitter chokoladebarer, og den første chokoladebutik var skabt. Omkring 60 år senere opfandt Neuhaus’ barnebarn praline, da han skabte en hul chokoladeskal med en sød fyldning.

belgisk-chokolade-firmagaver-
Flot rustik trækasse fyldt med chokolade

Hvad er hemmeligheden bag Belgisk chokolade

Men hvad er det, der gør belgisk chokolade så speciel, så delikat og i en klasse for sig? Hemmeligheden er tosidet: ingredienserne og processen. Kakaoplantagens oprindelse og beliggenhed såvel som ristningen af bønnerne er alt sammen med til at afgøre smagen. Men den væsentligste årsag til den rene og fyldige kakaosmag er det faktum, at der ikke anvendes vegetabilsk forkortning FEDT i processen. Traditionelt blandes kakaopasta, sukker og kakaosmør i varierende mængder i belgisk chokolade. Mørk belgisk chokolade indeholder mest kakao; mælkechokolade blandes i mælk; og hvid chokolade produceres ved udelukkende at udtrække smørret fra kakaoen. På den anden side er der processen, som stadig i dag er gennemsyret af traditioner og håndværk – med et strejf af hemmeligheder.

Velbekommen